Om Bogø

- en ø i bevægelse

Familien Wulf-Andersen



Vores ønske ø. Vi havde mange ønsker til vores liv, da vi for 9 år siden, ved et rent tilfælde, havnede på Bogø. Ønsket om at bygge vores drømmehus, få dyrehold og hundeopdræt, have naturen og vandet i baghaven. Ønsket om et levende lokalsamfund hvor man ikke bare kom for at sove. Ønsket om aktiviteter og fællesskaber. Ønske om at vi kunne arbejde både lokalt og i København. Men vigtigst af alt, ønsket om at give vores børn en tryg barndom, hvor de ikke er anderledes og hvor de kan gå i samme skole fra 0. til 10.kl. Alle de ønsker håbede vi Bogø kunne opfylde, da vi for snart 10 år siden flyttede i hus på Bogø. Alle ønskerne er blevet til virkelighed og for os er Bogø ikke længere bare en ø, herfra vores verden går, her er verdens navle, her er hjemme.