Innovativ løsning på Bogø Havn

Af Andreas Luskus , Alverdens Nyheder
6. april 2017 07:58


UriniGoal. Foto: Andreas Luskus
Med åbningen af årets færgesæson starter Vordingborg Kommune også udviklingsprojektet UriniGoal på Bogø Havn. Projektet skal være en forløber inden der vil ske en udrulning i alle Vordingborg kommunes lystbådehave.
Det er et spændende projekt som vi forventer os meget af, siger havnedirektør Kurt Poitrine til Sjællandske.

UriniGoal er udviklet i samarbejde med medicinalfirmaet Kelvin-Klein, der har specialiseret sig i prostatabehandling og herfra fortæller udviklingsprofessor Horst Verpressen, at man med UriniGoal har set en signifikant forebyggelseseffekt i.f.t middelaldrende mænds prostatalidelser og som en sideeffekt forbedres hygiejnen på offentlige herretoiletter mærkbart.

"Det er naturligvis vigtigt at forbedre sundhedstilstanden hos den mandlige målgruppe", fortæller Kurt Poitrine ," men samtidig tæller det meget for os at havnens gæster får et mere hygiejnisk miljø og at rengøringspersonalets arbejdsmiljø også forbedres i samme ombæring."

Forsøgsresultater har vist at ved at installere UriniGoal kan middelaldrende mænd forbedre deres stråles rækkevidde fra 5,27 cm. til 23,7, hvilket også betyder en reduktion i forekomsten af Prostataforstørrelse fra 1:8000 til 1:12000 mænd.

"De positive resultater er naturligvis stærkt afhængige af den mængde øl der indtages i det pågældende område, men med placeringen på Bogø Havns herretoilet har vi så også ramt den placering, hvor der vil være størst effekt i Vordingborg kommune" slutter professor Horst Verpressen.


UriniGoal. Foto: Andreas Luskus





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.