Julemandens hjælpere på Bogø er så klar.!

Af Julemandens hjælpere på Bogø
21. november 2020 13:33


Julesækken er klar i Brugsen
Som vi plejer, så indsamler vi Julegaver og pakker ind igen på Bogø i Dagli Brugsen.

Ulrik B er klar med Julesækken fra på mandag den 23-11-2020 til og med lørdag den 19-12-2020.

Så kom frisk med indpakket gaver til de helt små, børn og unge og voksne.

Det kan være brugte eller nye ting, bare de er brugbare og virker, bamser, bøger og spil, alt er godt og vi glæder os til at fordele dem til dem som trænger og har brug for vores hjælp.

Det er desværre stadigvæk Corona tid, så I bedes venligst pakke dem ind og lægge det i en klar pose, fryse pose eller sæk, lukket til med snor/strips.

De skal være mærket på pakken/gaven med info, køn; pige/dreng/ til alle, alder.
Så gør det meget lettere for os at uddele dem.

Husk alle, at I gør en stor forskel ved at hjælpe med dette, Der er rigtig mange som har oplevet et rigtig dårligt år på grund af Corona tid, og flere har slet ikke det til rådighed, som de plejer.

Derfor håber Vi meget på, at I vil støtte op om dette dejlige og super vigtige projekt, Julegave hjælp fra Bogø virker og alle som modtager fra os på Bogø får en god juleaften.

Hvis I har spørgsmål, så ring gerne til mig/ Jesper H på 23733167.

Tusind tak for hjælpen, og rigtig god jul til alle.

Mvh Julemandens hjælpere på Bogø.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.