Den ny sæsons aktiviteter starter snart på Bogø Mølle

Af Bestyrelsen , Bogø Møllelaug
2. juni 2021 07:10


Foto: Helle Bohnfeldt
Coronaen har (også) forsinket os – men: Den ny sæsons aktiviteter starter snart på Bogø Mølle. Og det betyder kontingentopkrævninger.
En folder fra Bogø Mølle er landet i din postkasse. Har du set og læst den? På folderens forside kan du nyde det smukke foto af vores mølle. Af side 2 fremgår det, hvorfor det er vigtigt, at så mange som muligt også i år slutter op om møllen som medlemmer. Blandt andet fordi vi har mange udgifter i forbindelse med restaureringen, som netop i disse dage er startet på etape 4.

Side 2 og 3 handler om kontingent, og hvordan du kan betale. Et medlemskab koster 150 kr. for 2021 – du betaler for indeværende år, og vi henstiller til, at du indbetaler i løbet af juni måned. (Men indbetalinger senere modtages selvfølgelig også med glæde.) Alle betalere bliver registreret i vores medlemsoversigt, men du får ikke en kvittering for indbetaling. Vi arbejder alle frivilligt, og det er tidskrævende at skrive til alle.

Hvis du opgiver mailadresse sammen med betaling af kontingent, får du en opdatering fra møllelauget nogle gange om året.

Hold også øje med Bogø Tidende og Portalen, hvor der ofte er nyt om møllen. Og på Portalen under Foreninger – Bogø Møllelaug – Dokumenter – findes folderen og meget andet om møllen. Se også fotos fra hele restaureringen her.

Folderens bagside præsenterer bestyrelsesmedlemmerne – kontakt os, hvis du har spørgsmål, forslag eller andet vedrørende møllen. Eller hvis du vil låne nøglen.

Aktivitetsplan for møllen 2021 kommer inden sæsonåbning, som er søndag den 20. juni – National Mølledag. Se Tidende og Portalen og plakater på øen. Vi glæder os til at se dig.

Tak, fordi du støtter møllen.

Bestyrelsen





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.